Sommerhusturisterne strømmer til Sønderborg

Arkivfoto

Arkivfoto

6. juli 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Samlet har vi 688 sommerhuse i Sønderborg Kommune og der er bare otte ledige i næste uge og kun to i både uge 29 og 30, og faktisk skal vi helt hen til slut august, før færre end 90 procent af husene er udlejet. Og i september er der et langt stykke ind i måneden også fyldt i flere end 70 procent af sommerhusene.

Det fortæller Jesper Kruse fra Campaya Sommerhusudlejning, der udlejer sommerhusene direkte fra private sommerhusejere og fra en lang række udlejningsbureauer.

”I forhold til sidste år, hvor langt de fleste danskere jo holdt ferien herhjemme, er udlejningen i år i juli, august og september i Sønderborg Kommune – modsat de fleste andre steder herhjemme – faktisk samlet gået frem i år. Det meget store fald i danske feriehusgæster opvejes af en endnu større tilstrømning af feriegæster fra Tyskland”, siger Jesper Kruse i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter under annoncen

I både juli, august og september er der flere tyskere end danskere i sommerhusene, og særligt i august og september er der markant flere tyskere i sommerhusene end danskere. Tyskerne holder nemlig sommerferie forskudt i de forskellige delstater, og i nogle områder ligger sommerferien helt ind i september, og det er det, der kommer til udtryk her.

”Der er altså udsigt til en lang og skøn sommer i Sønderborgs skønne ferieområder for både turister og handlende, som godt kan gøre sig klar til at støve de tyske gloser godt af”, siger Jesper Kruse.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...