Et gelænder mere på badebroen vil gøre Lena Elsborg mere tryg

Lena Elsborg og Vivi Brit Nielsen. Foto: Ole Kæhler
Lena Elsborg og Vivi Brit Nielsen. Foto: Ole Kæhler
8. juli 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Lena Elsborg er rigtig glad for at bade fra Den Sorte Strands splinternye badebro, men efter at have været ramt af en hjerneblødning, så er hun ikke længere så stærk i sin højre arm, som hun tidligere var og derfor har hun et ønske.

“Der er et gelænder på den ene side af broen og jeg vil have rigtigt meget gavn af det, hvis der også kommer et gelænder på den anden side”, siger Lena Elsborg til SønderborgNYT og fortsætter:

“Langs broen er der også en slags trappe, som man kan bade fra – og havde der været et gelænder på den, så ville jeg også kunne bruge den”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vivi Brit Nielsen, som sidder i Byrådet for Venstre, er med i Sundhedsudvalget, har selv haft en hjerneblødning og hun har let ved at forstå Lena Elsborg har brug for at føle sig tryg, når hun bruger badebroen.

“For det første, så synes jeg, det er rigtigt dejligt at opleve, når der er nogen, der har glæde af broen og for det andet, så vil jeg kontakte forvaltningen, så de kan se på sagen”, siger Vivi Brit Nielsen til SønderborgNYT.

Lena Elsborg fortæller, at hun var i Kina, da hun blev ramt af hjerneblødningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og jeg blev opereret i hjernen i 12 timer på et kinesisk hospital og selvfølgelig er der nogle skader”, siger Lena Elsborg.

Hun fortæller, at lægerne herhjemme har sagt til hende, at hun kan takke sin sproguddannelse for, at hun taler så godt, som hun gør, efter operationen.

“Jeg har en fem år lang uddannelse fra universitet og taler flydende kinesisk”, siger hun.

Det næste mål for Lena Elsborg er at komme ud og fortælle om sine erfaringer fra de nye hverdage, der er efter operationen. Hun snakker også om, at det vil give mening at mødes flere, der har været ramt af en hjerneblødning, i en netværksgruppe.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sådan en blødning ændrer jo mange ting – eksempelvis kan jeg godt li’ at have gæster, men jeg har brug for at vide hvornår de kommer og hvornår de går igen. Struktur og overskuelighed er vigtigt”, siger hun og tilføjer, at det kan være svært for andre at forstå.

Men det kender Vivi Brit Nielsen alt til, fordi hun har det præcis på samme måde og de to kvinder fik aftalt, at de mødes igen om nogle uger og snakker om, hvordan de vil samle ligestillede i en netværksgruppe.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...