Slesvigsk Parti holder også konstitueringsaftalen

25. november 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti siger blankt nej til Venstre og DF.

Søndag kunne Sønderborg Nyt fortælle, at Konservative siger nej tak til forslaget fra DF og Venstre om at skabe et nyt flertal bestående af DF, V, Konservative og Slesvigsk Parti i Byrådet med Ole Wandahl Stenshøj som borgmester.
Artiklen fortsætter under annoncen

Venstre og DF tilbød Slesvigsk Parti en ekstra formandspost og posten som viceborgmester, hvis partiet sammen med De Konservative skiftede side.
Både Konservative og Slesvigsk Parti har været under voldsomt pres fra de to partier, der lander i den kommende mindretalsgruppe. På Facebook er nogle af Venstres medlemmer i gang med at håne Konservative, som er borgerlige, fordi de ikke støtter den liberale side. Men det lader til at have været spildte kræfter.
Artiklen fortsætter under annoncen

– Jeg har i valgkampen sagt, at vi vil støtte den borgmesterkandidat, der kan samle det bredeste flertal bag sig, og det står jeg fast på, siger Stephan Kleinschmidt til Lokalavisen.

Der er 19 mandater i den nuværende forhandlingsgruppe, som har planlagt at træde frem den 2. december og runde konstitueringen af.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...