Tour de France-fotos udstilles ved MultiKulturhuset

Touir-feltet på Strandvej. Foto: Ole Kæhler

Touir-feltet på Strandvej. Foto: Ole Kæhler

27. juli 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Skal du se nogle af de bedste øjeblikke fra Tour de France i Sønderborg Kommune, så kan du søge ned til området ved MultiKulturhuset fra den 29. juli til 9. september 2022. Her vises resultatet af en fotokonkurrence.

Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Alle har kunnet deltage i fotokonkurrencen ved at sende fotos fra dagen, og i fotoudstillingen kan man se publikums oplevelser fra den 3. juli, hvor Sønderborg var målby.

Op mod 1.000 billeder er sendt ind i konkurrencen og en lille jury med en professionel fotograf har valgt 30 fotos ud, der vises i fotoudstillingen, som indfanger unikke øjeblikke fra Tour-dagen i Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Juryen har udpeget tre vindere, men publikum har også mulighed for at kåre en vinder. Det kan ske ved en publikumsafstemning i uge 31 og 32.

Offentliggørelsen af alle vindere sker midt i august.

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...