Enhedslistens miljøsejlads mellemlander i Sønderborg Havn

Pressefoto: Enhedslisten i Region Syddanmark
Pressefoto: Enhedslisten i Region Syddanmark
2. august 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

Vi vil ha’ hvaler, fiskeeventyr og et hav i balance. Sidste år satte vi med et sejltogt fokus på forureningen i Lillebælt. I år er vores mål med aktionen at styrke modstanden mod en bro mellem Als og Fyn og kræve et sundt og rent hav. Vi har mandag startet sejladsen fra Nyborg og sætter i løbet af ugen kurs mod Søby på Ærø, Sønderborg, Årøsund/Haderslev, Assens og Faaborg

Mød os i dag, tirsdag, klokken 19, hvor vi kommer ind i havnen i Sønderborg, skriver Enhedslisten i Region Syddanmark i en pressemeddelelse. Partiet er på miljøsejlads til sydfynske og sydjyske havne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ja til et sundt og rent hav

Havmiljøet i sydlige Lillebælt er underlagt de samme faktorer som det øvrige danske havmiljø; udledning af spildevand, klapninger, anlægsprojekter til søs og alle fortidens synder, hvor giftige stoffer blev udledt i havet. Dog er et par særlige øvrige faktorer værd at fremhæve.

Generationsforureningen ved Himmark Strand afgiver en række miljøfremmede og forurenende stoffer til de vekslende strømforhold. Herved aflejres den partikulære fraktion af de frigivne stoffer til havbunden over et stort areal og den opløste fase spredes endnu længere, hvorved den marine fødekæde eksponeres.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ligeledes er det særligt for området, at der er store mængder ueksploderet ammunition og giftstoffer dumpet i havet efter Anden Verdenskrig, hvilke ikke er fyldestgørende kortlagt. Erosion herfra bidrager ligeledes til spredningen af miljøfremmede stoffer

Nej til en bro mellem Als og Fyn

Vi arbejder også for alternativer til en bro mellem Fyn og Als.

Planerne for broen ignorerer de påkrævede indsatser mod klimaforandringer. Og broen vil ikke kun føre til endnu mere forurenende biltrafik, den vil også skabe en række andre problemer. Naturen på Fyn rammes hårdt, hvor tilkørselsveje vil belaste nogle af de smukkeste områder på Sydfyn, Svanninge Bakker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis vi vil sikre bæredygtighed og trivsel, er vi nødt til at udfordre den konventionelle organisering af transport. Den kollektive trafik skal opgraderes og gøres billigere – så det bliver et reelt alternativ for alle – også på tværs af grænsen.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...