Dybbøl Banke: Mindehøjtidlighed for faldne Røde Kors-frivillige

8. august 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Der er mindehøjtidlighed den 22. august klokken 11.00 ved Mindesmærket til erindring om historiens første Røde Kors delegater ved stien fra P-pladsen til indgangen ved Historiecentret Dybbøl Banke.

Det var under kampene i 1864 at Røde Kors for første gang havde delegater med på slagmarken. De skulle blandt andet sikre, at enhver ukampdygtig soldat fik ret til beskyttelse, skriver Røde Kors i en pressemeddelelse.

De to Røde Kors delegater var den svejtsiske læge Dr. Louis Appia på tysk side og den hollandske marinekaptajn, Charles van de Velde, på dansk side.

Artiklen fortsætter under annoncen

Røde Kors i Danmark og Tyskland rejste mindestenen for de to delegater i fællesskab i anledning af 125 året for krigen. Datoen den 22. august er årsdagen for indgåelse af den første Genevekonvention, som er det afgørende grundlag for, at Røde Kors kan arbejde i de alt for mange krige, der stadig plager verden.

Det er en fast tradition at repræsentanter fra Røde Kors-selskaberne i Danmark og Tyskland mødes på Dybbøl på dagen for at mindes de to første delegater samt de mange Røde Kors-frivillige, der er blevet dræbt under deres indsats i Røde Kors’ tjeneste.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et offentligt arrangement og alle interesserede er velkomne.

Der vi være taler af repræsentanter for Dansk og Tysk Røde Kors og der lægges blomsterbuketter.

Den officielle del slutter ved mindestenen.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...