Debat: Støttekroner skal sendes direkte ud til foreningerne

Jesper Larsen. Privat foto
Jesper Larsen. Privat foto
10. august 2022 Debat Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Jesper Larsen, Socialdemokratiet, skriver:

Foreningslivet er godt for sundheden og de fællesskaber som foreningslivet skaber, er grobund for god trivsel – det har jeg oplevet på første hånd som foreningsfrivillig. For mig er det derfor enormt vigtigt at børn og unge er foreningsaktive. Derfor skal vi også honorere og gøre tilskuddet gennemskueligt og enkelt for foreningerne, som hver dag aktiverer børn og unge i kommunen. Pengene skal mere direkte ud til foreningerne og deres børn og unge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborgordningen er helt særlig for vores kommune og fordeler hvert år 4 millioner kroner til foreninger med aktive børn og unge under 25 år. I 2021 modtog 155 foreninger tilskud for deres mere end 12.000 unge medlemmer.

Fremadrettet skal der gives et fast medlemstilskud pr. medlem under 25 år og det skal være højere end hidtil, mener Socialdemokratiet. Et fast beløb vil gøre økonomien gennemskuelig og enkel for foreningerne, som har nok at gøre med den daglige drift i forvejen. Samtidig vil et fast og højere tilskud give den enkelte forening incitament til at lave flere aktiviteter for børn og unge og derigennem få flere medlemmer. Pengene skal således mere direkte ud i foreningerne og gøre gavn.

Artiklen fortsætter under annoncen

En ny model for Sønderborgordningen skal drøftes og besluttes dette efterår. Hidtil har pengene været fordelt mellem kommunens foreninger via en procentmæssig fordeling lige fra medlemstilskud til kursus- og materialetilskud. Det betyder, at foreningerne ikke med sikkerhed kan vide, hvilket beløb de modtager pr. medlem, idet mange medlemmer samlet set giver et mindre tilskud pr. medlem og omvendt.

Sønderborgordningen skal fortsat give kursustilskud op til 100 procent, fordi uddannelse er vigtig for at udvikle vores frivillige ledere og trænere og dermed kvalitetssikre vores foreningsliv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningsarbejdet er vigtigt og til glæde og gavn for mange. Socialdemokratiet bakker op om foreningslivet, dets store arbejde med børn og unge og derfor vil vi sikre at den enkelte forening og dens børn og unge har de bedst mulige vilkår via Sønderborgordningen.

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Sønder Havnegade bliver hygge- og gågade fra 13. juni

1. maj 2024 Politik

Teknik-, By- og Boligudvalget godkendte på deres møde den 1. marts 2022, at Sønder Havnegade lukkes for kørende trafik hele døgnet alle ugens dage i hele juli og august måned, hvert år fra 2022. Årets efter var der enighed om at lukke gaden for bilerne to uger tidligere. ”I Teknik, By og Boligudvalget var vi […]

Læs mere...