Kulturnatten: Alsingergildet invite’ åll dæ kån te å brugh det hjemle sprogh

15. august 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Når Sønderborg på fredag inviterer alt og alle til en festlig, folkelig og fornøjelig aften i kulturens og idrættens navn, er også det alsiske dialektselskab, Alsingergildet, på plads i en stand på Sønder Havnegade.

I standen kan du møde nogle af Alsingergildets gildesøstre og -brødre til en snak om dialekten, du kan høre om Alsingergildets Venner, forehøre dig om betydningen af alsiske ord og vendinger og meget mere, skriver dialektselskabet.

Alsingergildet møder også traditionen tro op med en quiz, hvor din viden om alsiske ord sættes på en prøve, og hvor der er fine gevinster i form af nogle af Alsingergildets udgivelser som gevinster. Der er lidt mundgodt til dem, der udfylder tipskuponen/quizzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hovedpræmien er et sæt bestående af bogen ‘Pejlemærker’ og det tilhørende vendespil med billeder fra 50 af pejlemærkerne i bogen, og vinderne findes allerede samme aften.

Velkommen til Kulturnatten og til Alsingergildets stand og vi invite’ åll, dæ kån, te å brugh det hjemle sprogh.