Henrik Hansen fra Skovby fik hjælp til at få mere vand i Humbækken

15. august 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag morgen kørte jeg en tur rundt på Als og kiggede på vore små vandløb tilstand og vandmængden i denne hedebølge. Synet var nedslående og trist, skriver Henrik Hansen fra Skovby i en mail til SønderborgNYT.

Humbækken på Sydals, som løber i havet ved Humlevig så også slem ud. Jeg besluttede at gøre noget nu!

Første stop, Sydals Vandforsyning, hvor driftsleder Bjarne Hansen var med på ideen om en større mængde vand fra værket. Dernæst et opkald til brandkaptajnen ved Sydals Frivillige Brandværn, som også var med på ideen. Alle 24.000 liter vand skulle i bækken lørdag aften 19:30, men på grund af branden i Nordborg, blev vores lille livreddende event flyttet til søndag kl 11:00.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvorfor lige Humbæk?

Sagen er den, at Humbæk blev overdraget til vandplejen A. N. A for en del år siden som forsøgsprojekt, hvor minimal, men korrekt, vedligehold var den røde tråd.

Projektet er lykkedes og ’humbækmetoden’ bruges nu rigtig mange steder i landet.

Nogle vil nu måske rynke på næsen og sige: Spild af vand og resourser.

Vi har masser af vand, bare ikke i vores vandløb om sommeren.

Sønderborg Kommune er med i ’Vild med Vilje’ og biodiversitet foregår altså også under vandet, det bliver ofte glemt, desværre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vores vandløb mangler vand og er blevet mere sårbare, fordi moser, enge og mange søer er drænet væk.

Før ophobede der sig meget vand i vores landskab og det rendte stille og roligt over lang tid til vandløbene. Som våde svampe der dryppede over lang periode.

Nu kommer vandet ned i drænene og hurtigt ud. Så det giver ikke kun vandløbene hydrauliske udfordringer, men også stor tilførelse af materialer og større risiko for udtørring i de tørre tider.

En stor tak til Martin Knudsen og Claus Jensen fra brandværnet på Sydals samt Sydals Øst Vandforsyning ved  Bjarne Hansen

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...