Debat: Lillebælt er presset af iltsvind – og trænger til hjælp

16. august 2022 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Charlotte Riis Engelbrecht, Socialdemokratiet, skriver:

Det er vist ingen hemmelighed at livet i Lillebælt er hårdt presset af massivt iltsvind, en delvis udryddelse af bundlevende fisk og manglende habitatlevesteder. Og sådan har det desværre været i gennem mange år. Men det er en svær opgave at løfte som kommune alene og derfor var det en helt rigtig beslutning i 2021, da det daværende Teknik- og Miljøudvalg valgte at Sønderborg skulle deltage i projektet ’Liv i Lillebælt’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er samarbejdet nået så langt, at vi er klar til at indsende en ansøgning om penge til pårojektet til VELUXfonden. Det godkendte vi 10 august, i udvalget for Natur-, Klima- og Miljøudvalget, og jeg forventer at Byrådet bakker op om den indstilling, så vi kan komme ud over stepperne og få sat nogle reelle tiltag i gang.

Formålet med projektet ’Liv i Lillebælt’ er at gå ind i et partnerskab og et tæt netværksbaseret samarbejde imellem de 12 kommuner omkring Lillebælt.

Kommunerne skal i fællesskab og med andre parter gennemføre konkrete havmiljøindsatser til fremme af en bedre natur- og havmiljøtilstand i Lillebælt. Det skal dels forbedre forholdene for bæltets dyre- og planteliv, men samtidigt også give ny praktisk erfaring og viden til kommunerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet skal yderligere motivere borgere og lokale partnere, så alle får mere fokus på havmiljøet.

De konkrete projektindsatser skal på kort sigt skabe mere biodiversitet i Bæltet. På længere sigt skal projektet, gennem partnerskabet og den viden der med projektet vil blive forankret i kommunerne og blandt borgerne, blive en del af den blå omstilling, som skal bevare eksisterende naturkvaliteter og genskabe et havmiljø med en god natur- og miljøtilstand, fastholde en stor biodiversitet, fremtidssikre et bæredygtigt fiskeri og sikre et havmiljø til glæde og gavn for såvel lokale som besøgende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det helt store træk skal naturligvis tages af Folketinget og kommunerne. Men det skal ikke forhindre dig og mig i at prøve at gøre noget selv.

Vidste du for eksempel at vi i Sønderborg kommune har en frivillig forening – Den blå Kolonihave – der blandt andet har havhaver ved Høruphav og Sønderborg, hvor der dyrkes line blåmuslinger og line-tang? Ud over at vi elsker at spise blåmuslinger og tang, så handler det også om, at vi gerne vil være med til at forbedre vandkvaliteten- og der er plads til flere medlemmer.

Artiklen fortsætter under annoncen

På samme måde arbejder foreningen Als Stenrev også flittigt på at forbedre vandmiljøet og skabe levesteder for planter, muslinger og fisk.

Det er mange bække små – men tilsammen kan vi alligevel være med til at gøre en stor forskel for vores fælles have.

Jeg glæder mig til arbejdet med ’Liv i Lillebælt’.

10. maj 2024 112, Sønderborg

Medgerningsmand i bedragerisag er stadig på fri fod

10. maj 2024 112

En 30-årig kvinde fra Kolding er nu sigtet i fem bedragerisager. Det var et tip fra en opmærksom lokal borger, som gjorde, at politiet kunne identificere kvinden og senere anholde hende. Bedragerierne, som kvinden er sigtet for, foregik torsdag den 2. maj. Der kom fem anmeldelser om bedrageri begået i henholdsvis Nordborg, Guderup, Sønderborg og […]

Læs mere...