home: Hver tredje bolig sælges til tyskere

17. august 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Hos home i Sønderborg har de rigtigt travlt med at sælge boliger og ejeren af ejedomsmæglerforretningen, Merete Lund Brock, fortæller til SønderborgNYT, at der er mange fremvisninger.

“2021 blev et rekordår for os her i home og vi ligger på samme niveau i år. Det med at markedet er ved at regulere sig, mærker vi ikke noget til i vores butikker i Sønderborg og Broager”, siger Merete Lund Brock.

Hun fortæller videre, at tyskere fylder rigtig godt i rækken af boligkøbere.

“Det gælder både, når det handler om fremvisninger og om salg. Og tyske kunder er grundigt forberedte, så de hurtigt kan beslutte, om de vil skrive under på en købsaftale”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Merete Lund Brock fortæller, at hver tredje af de boliger, som home sælger, de købes af tyskere.

“Det er ikke kun en type bolig, tyskerne går efter. Nogle køber bolig i byen, andre på landet – og nogle køber sig en lejlighed”.

De tyskere, der flytter til Sønderborg, bor sjældent i Slesvig-området, men kommer længere sydfra.

“Og langt de fleste er børnefamilier, som har egen virksomhed eller som arbejder hjemmefra”, siger Merete Lund Brock.

Ældreboliger vil gavne tilflytningen

Artiklen fortsætter under annoncen

“Rundt omkring – og især i Broager – sidder der nogle mennesker, som gerne vil ud af deres boliger og over i noget mindre. Men der mangler ældreboliger, så de kan ikke sælge deres huse og flytte. Hvis vi fik flere ældreboliger, så ville der komme flere boliger til salg og dem kan tilflyttere kan rykke ind i”, siger Merete Lund Brock.

Hun slutter med at fortælle, at home mangler familie-boliger, som de kan sælge.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...