Borgmesteren skriver: Mulighederne for at komme af med mågerne skal undersøges

20. august 2022 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmester Erik Lauritzen skriver:

Der har i de seneste par år været et stigende antal henvendelser til kommunen om måger i Sønderborg midtby. De  generer beboere, forretningsdrivende, restauratører og også gæster i byen.

Jeg får selv en del af henvendelserne og taler jo dagligt med borgere i midtbyen, der klager over generne. Og det forstår jeg til fulde. Det er uholdbart.

Det er ikke sådan, at forvaltningen og politikerne ikke har overvejet og gjort indsatser for at løse udfordringerne. I budgetaftalen 2022 blev det aftalt, at ‘muligheden for regulering af måger undersøges’.  Senest har Udvalget for Natur, Klima og Miljø drøftet situationen. Desværre mest for at konstatere, at vi ikke har mange muligheder udover at opfordre alle i midtbyen til at fjerne mad- og affaldsrester, som jo tiltrækker mågerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu har problemet imidlertid taget et sådant omfang, at det direkte skader byen. Der skal en fornyet og stærkere indsats til. Så jeg samler nu relevante udvalgsformænd og forvaltningschefer for at sætte gang i en målrettet indsats og afklare, hvem der kan gøre hvad.

Jeg vil  invitere repræsentanter fra restauratørerne, grundejere og de forretningsdrivende til et møde, så vi danner fælles front. Vi skal samarbejde om at løse problemet og  gerne have alle til at gøre, hvad de kan på og ved deres boliger og virksomheder.  Der er regler og lovgivning, som begrænser vore muligheder – ja, men de regler må så udfordres og jeg tager gerne dialogen/slagsmålet med de relevante myndigheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det håber jeg, alle vil medvirke til.

Det går fantastisk godt i Sønderborg, turismen boomer, nye restauranter popper op, handelslivet blomstrer og  der er rift om boliger i midtbyen.

Alt det og de gode oplevelser i byen skal ikke ødelægges af måger.

12. maj 2024 Nordborg, Samfund

Til bisættelsen var det ikke den rigtige der lå i kisten

12. maj 2024 Nordborg

I tirsdags blev Heidi Grandts far, Hans Grandt, som boede i Nordborg, igen bisat – igen fordi inden familien bisatte ham i sygehuskapellet i Aabenraa, var han nogle dage tidligere bisat i Egernsund Kirke. “I sygehuskapellet ville jeg se min far og sige ordentligt farvel, men da de løftede kistelåget, der så jeg, at det […]

Læs mere...