Broager Sparekasse og Sparinvest inviterer til webinar om krigen i Ukraine

22. august 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

I samarbejde med Sparinvest tilbyder Broager Sparekasse alle interesserede at deltage i et webinar med krigen i Ukraine som tema. Webinaret finder sted tirsdag den 30. august kl. 19 og varer ca. en time.

I webinaret kan du få indblik i Ruslands begrundelser for krigen mod Ukraine og et kvalificeret bud på, hvilke konsekvenser Danmark og resten af verden kan forvente på længere sigt.

Militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen og chefstrateg Frederik Engholm giver deres vurderinger af situationen og de fremtidige perspektiver for verdenssamfundet, skriver sparekassen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netop krigen i Ukraine har været med til at skabe usikkerhed og kraftige udsving på de finansielle markeder. Det har mange private investorer desværre mærket på deres investeringer i 2022.

Praktisk om webinaret

For at deltage i webinaret med Sparinvest skal du sidde klar ved computeren den 30. august kl. 19 og klikke ind på dette link: www.brspk.dk/webinar

Peter Viggo Jakobsen er cand.scient. pol. fra Århus Universitet og har en ph.d. i international politik og arbejder som lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frederik Engholm er chefstrateg i Sparinvest og har stor indsigt i global økonomi, politik og markeder. Frederik Engholms primære fokus ligger på at oversætte globale begivenheder og tolke på, hvordan det påvirker kapitalmarkederne og investeringer generelt.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...