Budgetforhandlinger: Partierne udveksler spareforslag på mandag

25. august 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

På mandag begynder forhandlingerne om det kommunale budget, hvor flere byrådsmedlemmer allerede på byrådsmødet i går, onsdag, sagde, at nøgleordet bliver mådehold.Sammen skal de lave et budget, som er i balance.

“Partierne har aftalt at mødes på mandag, hvor vi udveksler synspunkter om, hvor vi kan spare”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Han fortæller, at partierne derefter mødes igen en uge senere.

“Og der fremlægger jeg et budget fra Socialdemokratiet, så de andre kan se, hvordan vi mener, det skal være”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om politikerne fra de øvrige partier så nikker til Socialdemokratiets budget eller om de ønsker nogle ting anderledes, vil tiden vise.

Forhandlingerne tager udgangspunkt i det katalog over sparemuligheder, som forvaltningerne har sat sammen.

“Nu er det så op til os at finde frem til de konkrete besparelser, som er nødvendige”, siger borgmesteren. Han er ikke i tvivl om, at Byrådet nok skal få lavet et budget.

4. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderjyske Herrehåndbold henter stærk profil fra Portugal

4. juni 2026 Sport

Sønderjyske Herrehåndbold får en rutineret spiller ind i truppen, når Reinier Taboada skifter fra portugisiske SL Benfica til klubben. Den cubanskfødte venstre back har skrevet under på en treårig kontrakt, der gælder frem til sommeren 2029. Reinier Taboada kommer til Sønderjyske Herrehåndbold med erfaring fra både landsholdshåndbold og Champions League, og i klubben peger cheftræner […]

Læs mere...