Konservative i Sønderjylland vil automatisere grænsekontrollen

12. september 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

På De Konservatives landsråd forleden fik Sønderjyllands Storkreds vedtaget en resolution, der går ud på at automatisere grænsekontrollen så den kan gøres mere effektiv på de mindre overgange og samtidig frigive nogle af de betjente der til daglig sidder og vinker indrejsende forbi. Den nuværende grænsekontrol fører ofte til køer ved grænsen, som er generende for specielt pendlere som skal på arbejde i Danmark, skriver konservativ vælgerforening i Sønderborg.

Der er allerede automatisk nummerplade genkendelse, men det kan udvides med termografiske følere og evt. ansigtsgenkendelse så indrejsekontrollen kan blive så effektiv at trafikken kan afvikles uden generende køer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alternativt eller samtidigt kan man øge anvendelsen af statistik på de indsamlede data så man kan identificere anormal opførsel og i baglandet opsnappe de muligt kriminelle.

De 250 årsværk, der bruges på grænsekontrollen, vurderes til ikke at være bedst anvendt på ID-kontrol, så vores forslag skulle gerne øge effektiviteten af grænsekontrollen og fjerne noget af det til tider kedelige arbejde det er bare at sidde og vinke indrejsende forbi.

”Med godkendelsen af vores forslag, som Sønderborgs konservative vælgerforening i hovedsagen stod bag, kommer folketingsgruppen til at arbejde i den retning. Vi skal have en grænsekontrol, men den behøver ikke genere trafikken”, – siger Jesper Højmark Esbensen, folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Sønderborg.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...