Vi handler flittigt syd for grænsen

23. december 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når der skal købes ind til julebordet, foregår det ofte på den anden side af grænsen.

I en rundspørge fra Dansk Erhverv svarer 31 procent, at de køber en del af deres julemad og drikke i Tyskland – i Syddanmark er tallet 58 procent.

Og det er et stort problem, mener finansordfører for de konservative, Mike Legarth.

Der er en grænse for, hvor meget vi vil betale for vores varer.

Der er en grænse for, hvor meget vi vil betale for vores varer.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Der er alt for mange butikker, der lider under det, og vi får ikke nogen afgiftskroner i kassen, siger han til dr.syd

I følge Mike Legarth skyldes det store grænsesalg i julen for høje danske afgifter.

Avancen kan spille med

Det socialdemokratiske byrådsmedlem, Frode Sørensen, Sønderborg, har tidligere sagt til Sønderborg Nyt, at de danske butikker måske skal se på om deres avance er for høj.

– Jeg køber en bestemt slags øl i Flensborg for omregnet tre-fire kroner stykket og i Netto i Danmark koster de 12-14 kroner og det er jo ikke afgifter alene, der giver den store prisforskel, siger Frode Sørensen.

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...