Alslinjen: Færgeudbud endeligt tildelt

Færgen Fynshav. Foto: Ole Kæhler
Færgen Fynshav. Foto: Ole Kæhler
14. september 2022 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Færgeruten Alslinjen blev i dag endeligt tildelt Molslinjen for en ny 10-årig kontraktperiode. Ruten – og Samsølinjen – har netop været igennem Transportministeriets udbud, og her havde Molslinjen, som i forvejen sejler de to ruter, de bedste bud.

Derfor blev der i dag sat underskrifter på kontrakterne hos Transportministeriet. Alslinjen mellem Bøjden og Fynshav skal besejles fra september 2024.

”Med dagens underskrift er endnu to færgeruter på vej mod grøn drift. Færgerne er bindeleddet for mange borgere til og fra skole, job eller ferie. Nu bliver det snart med grøn energi, mindre støj og forurening til gavn for både passagerne og beboere ved havnene”, siger transportminister Trine Bramsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alslinjen skal fremover betjenes af elfærge og det samme skal Samsølinjen. De to skibe kommer til at sætte helt nye standarder for elfærger i Danmark.

”Nu er vores kontrakt med Transportministeriet bekræftet og endelig, og derfor aktiverer vi også straks kontrakterne om byggeriet af de nye elfærger hos Cemre Shipyard i Tyrkiet. Vi glæder os meget til at vise, hvad vi og værftet kan levere”, siger Carsten Jensen, administrerende direktør for Molslinjen.

8. maj 2024 Erhverv, Nordborg

Vindmølleparken i Lillebælt er et skridt tættere på

8. maj 2024 Erhverv

Projektet for Lillebælt Syd Vindmøllepark omfatter landanlæg i form af tre stationer og nedgravede kabler, der skal sikre tilslutning af VE-strøm til det overordnede elnet. Projektet har krævet, at der for hver af de tre stationer blev lavet et plangrundlag bestående af lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering af planerne. De tre stationer har således kørt i […]

Læs mere...