Se hvem der er med på sommerrevy-holdet

15. september 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Sommer Revy Show skriver i en pressemeddelelse, at de nu er klar med holdet, som skal få latteren til at rulle til sommer i Sønderborg.

Holdet består af garvede såvel som nye spændende kræfter. Hele holdet glæder sig som turister på charter til at tage syd på for at underholde med sprød satire, plat humor og toptunet sang. Holdet i sæson 2023 består af:

Jesper Lundgaard

Århus’ svar på Dario Campeotto. En sand mestersanger med et komisk talent som måske er større?  Det er nu tredje år i træk, at Jesper Lundgaard har knebet sig med igennem det uofficielle udtagelsesstævne i Sønderborg. Men hvilken glæde, det har skabt i revystaben, at han klarede cuttet. Jesper Lundgaard er nemlig en sand holdspiller !

Artiklen fortsætter under annoncen

Karsten Jansfort

Danmarks måske bedste revyskuespiller har ladet sig overtale til en sommer i det sønderjyske. Karsten Jansfort har spillet revy i snart 40 år. Der er ikke det revypublikum i landet, som ikke har nydt godt af Karsten s komiske talent. Og så kan han synge. Hallo ! Det her er mesterhak fra allerøverste hylde.

Mette Marckmann

Alsisk, når det er bedst. Hun overgår Als Pølser. Vi lover oversættelse af de sværeste passager, når I interviewer hende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mette Marckmannhar også mange års erfaring fra diverse revyscener. I sommer stod hun med stor succes på scenen i Odense Sommer Revy. Ellers er hun en meget brugt skuespiller rundt om på de danske teatre. Her kommer publikum til at få smæk for skillingen !

Teit Samsø

Du må ned i dit fitnesscenter for at se noget tilsvarende. Det er ungt, det er kraftfulgt, det er vildt og det er nyt. Byd velkommen til Danmarks nye revystjerne: Teit Samsø. Hans mage skal man lede længe efter. Han synger og danser som en drøm, han er morsom og så er han et kærligt menneske. Hvad kan man ønske sig mere på et dreamteam af et revyhold?

Artiklen fortsætter under annoncen

Thomas Pakula

Lille af statur – stor i format! I sommer blev Thomas fejret for sit 25’ende år som kapelmester i revyens verden. De seneste 19 i Sønderborg.

Magen til professionel medarbejder skal man lede længe efter. Han komponerer som han kokkererer: Med stor passion og intet overladt til tilfældighederne. Utallige er de ørehængere han i sidens løb har glædet os med. Selv dansktoppens ukronede dronning, Birthe Kjær, har haft bud efter Thomas Pakulas arbejde. Jah, man mænger sig nok med de fine !

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeanne Boel

Kunstnerisk leder og meddirektør. Instruktør og koreograf. Tekstforfatter. Er nu med som skuespiller for femte år i træk.

Revyen glæder sig til den 41. sæson i Sønderborg. Det bliver bare skæg og ballade fra dag ét. Ingen slappe koder, ingen klamme sygemeldinger, ingen lunkne piruetter, intet hentehår eller gustne miner. Kun varmende grin, inspirerende ideer, smittende arbejdsenergi, entusiastiske bud, engageret holdindsats og vildt meget latter. Sådan går vi til makronerne med idémøde i marts, prøvestart i april og premiere den 3. juni kl. 20 på Sønderborg Teater – hvis ikke lige kommunen har solgt teatret inden!

19. maj 2024 112, Sydals

Det er højsæson for have- og naturbrande

19. maj 2024 112

  Efter en lang vinter, hvor frosten har drænet planterne for vand, skal der kun en smule sol til at udtørre naturen og skabe brandfare, oplyser Beredskab Sønderborg. Det er især aske og cigaretskod, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der er årsag naturbrande. Og mange benytter det gode vejr i Pinsen til grill […]

Læs mere...