Rotteproblemer i Store Rådhusgade

19. september 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Kommune beder i et brev beboere og virksomheder omkring Store Rådhusgade i Sønderborg om at være opmærksomme på rotter.

”Sønderborg Kommune har haft en langvarig sag med mange rotter indendørs på Store Rådhusgade i Sønderborg. I et godt samarbejde med grundejer blev der blevet lavet rottesikring på adressen. Der blev blandt andet repareret et kloakbrud og sat rottespærre i kloakken”, skriver Lisa Nielsen fra Erhverv og affald i Sønderborg Kommune, til en række udvalgte beboere og virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rotterne blev bekæmpet med fælder og gift, og der er, ifølge Sønderborg Kommune, ro på adressen nu, men de andre rotter i kloakken er blevet forstyrret og er blevet jaget ud af deres spisekamre og soveværelser, og der er blevet lukket for, at de kan vende tilbage.

”Rotterne vil måske forsøge sig andre steder, og derfor skriver jeg til grundejere og beboere i en radius på 50 meter fra den ramte ejendom”, skriver Lisa Nielsen.

Rotter og tegn på rotter skal anmeldes til kommunen og alle der ser rotter eller tegn på rotter, har pligt til at anmelde det til Sønderborg Kommune og anmeldelse skal ske omgående og uden tøven, oplyser Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunens rottefængere starter bekæmpelsen, når anmeldelsen er modtaget og rottebekæmpelse bliver betalt over ejendomsskatten, og det koster ikke ekstra at anmelde rotter.

Du kan anmelde rotter til Sønderborg Kommune her.

5. maj 2024 112, Sønderborg

Cyklist i solouheld

5. maj 2024 112

Søndag middag væltede en 19-årig mand, som kørte på cykel pludseligt på Skovvej i Sønderborg. “Han begyndte at få kramper”, siger et vidne til SønderborgNYT og tilføjer, at det kan være et epilepsianfald. Politiet kom også til stedet og det samme gjorde en ambulance. “Den unge mand blev kørt til sygehuset, men det lader ikke […]

Læs mere...