Rejsegilde på Danfoss House

22. september 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag formiddag var der rejsegilde på Danfoss House på havnen i Sønderborg, hvor håndværkerne har knoklet for at bygge fundamentet til et topmoderne bæredygtigt hus, som unge talenter og globale specialister fra Danfoss skal bo i gennem perioder fra seks måneder til to år.

“Rejsegildet er ikke alene en milepæl for håndværkerne, men også for Bitten & Mads Clausens Fond. Danfoss House bliver en af de sidste brikker i Frank Gehrys vision for Sønderborg Havn”, siger Lars Tveen, der er direktør i Bitten & Mads Clausens Fond.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var John Knudsen fra Bitten & Mads Clausens Fond, som gik på talerstolen og bød velkommen til håndværkere og gæster:

“Nu er vi igen til rejsegilde på havnen og jeg har været med til en rejsegilder her på havnen siden det var MultiKulturhuset, som holdt deres. Alle bygninger på havnen – og også Danfoss House – er noget for sig selv. Huset her skal ikke lejes ud eller sælges, men bruges til Danfoss-medarbejdere”, sagde John Knudsen.

Ambitionen er, at Danfoss House skal opnå DNGB platin-certificering, som er den højeste bæredygtighedscertificering indenfor den globalt anerkendte DGBN-standard. Udover platin-certificeringen går byggeriet også efter at blive diamantcertificeret, som er en udmærkelse byggeriet kan opnå for høj arkitektonisk kvalitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danfoss House skal være klar til, at Danfoss-medarbejdere kan flytte ind i 2023.

Du kan SE BILLEDER HER.

 

14. maj 2024 Politik, Sundeved

Borgere i Avnbøløsten fik ikke medhold i deres klage

14. maj 2024 Politik

Borgere i Avnbøløsten og omegn har klaget til Planklagenævnet, fordi Byrådet har godkendt kommuneplanen, som blandt meget andet betyder, at et område i Avnbøløsten er lagt ud som perspektivområde for en vindmøllepark. Klageren mente ikke, at Byrådet havde taget højde for den store mængde indsigelser, der var kommet. Nu har Planklagenævnet behandlet sagen og skriver, […]

Læs mere...