SønderjyskE-spillere kommer på køkkenholdet hos Ungdommens Røde Kors

Mandag er nogle af SønderjyskEs spillere på køkkenholdet. Foto: Ole Kæhler

Mandag er nogle af SønderjyskEs spillere på køkkenholdet. Foto: Ole Kæhler

23. september 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

Mandag  vil tre eller fire professionelle håndboldspillere fra SønderjyskE mødes med madholdet fra Ungdommens Røde Kors for at lave sund mad. Altså skifter de fra håndbold- til køkkenholdet.

Madlavningsaftenen finder sted på Ungdommens Røde Kors’ ‘hjemmebane’, som er undervisningskøkkenet i Frivillighedens Hus. Madholdet består af otte til ti børn og unge mellem 10 og 15 år.

Ungdommens Røde Kors Sønderborg står for planlægning af menu og efter madlavningen spiser alle sammen i cafeen. Formålet med arrangementet er, at håndboldspillerne snakker med børnene om, hvordan sund livsstil kan øge mental sundhed og trivsel, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Baggrunden for madlavningsarrangementet er, at Sønderborg Kommune har indgået en samarbejdsaftale med SønderjyskE herrehåndbold om aktiviteter med fokus på at styrke trivsel og mental sundhed hos børn og unge.

Der er aftalt forskellige aktivitetsdage i sæsonen og arrangementet mandag er det første planlagte af to aktivitetsdage sammen med Ungdommens Røde Kors. Næste er den 5. november, hvor børnene kommer til et Meet & Greet-arrangement på SønderjyskE’s hjemmebane i Skansen. Der får børnene mulighed for at hilse på de spillere, de har lavet mad sammen med samtidig med, at de skal se en håndboldkamp i Skansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I aftalen mellem Sønderborg Kommune og SønderjyskE laves der yderligere et par lignende arrangementer for frivillige, sociale og sundhedsfremmende foreninger i løbet af sæsonen og målgruppen er børn og unge.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...