Slægtshistorisk Forening inviterer til foredrag om slægtsforskning

28. september 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer lørdag klokken 10:30 til to spændende foredrag i MultiKulturhuset. Det første holder holder cand.mag. Rasmus Wichmann og foredraget har titlen ’Landeværnet syd og nord for Kongeåen’. Landeværnet var en tidlig udgave af værnepligt, der blev pålagt bønderne i begyndelsen af 1800-tallet, og som kom i brug pga. Napoleonskrigene. Rasmus Wichmann gennemgår landeværnets oprettelse og nedlæggelse, og de forskellige tjenesteforhold der var i Kongeriget og Hertugdømmerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til sidst gennemgås hvordan man kan bruge landeværnets arkivalier i sin slægtsforskning, skriver foreningen.

Efter en pause holder cand.scient. og slægtsforsker Per Andersen kl.13.00 foredraget ’Slægtsforskning i 1900-tallet’.

Det kan være svært at finde nulevende slægts-medlemmer og andre, der har levet i 1900-tallet. Vi er vant til at søge tilbage i tiden, men det sker også, at vi leder efter oplysninger om slægten i 1900-tallet. Her er kilderne ofte nogle andre end dem, man normalt bruger som slægtsforsker, og man er ofte nødt til at lege detektiv også.

Artiklen fortsætter under annoncen

Per Andersen gennemgår en række af de vigtigste kilder til slægtsforskning i 1900-tallet, og det bliver krydret med mange eksempler på sager, som han selv har arbejdet med gennem tiden.

Begge foredrag holdes i samarbejde med FolkeUniversitetet.

Entré: 50 kr. for gæster. Gratis entré for medlemmer af Slægtshistorisk Forening Sønderjylland.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...