Børnegården Nejs har nu sit eget insekthotel

1. oktober 2022 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

I de senere år har vi i den integrerede institution, Børnegården Nejs i Broager, været meget optaget af udeliv og biodiversitet.

Sidste efterår begyndte tankerne om at bygge et stort insekthotel at tage form og vi søgte om penge hos Friluftsrådet – og fik dem. Vi fik købt alle materialer og i august holdt vi det første byggemøde med en aktiv gruppe forældre, som i den grad har leveret frivillig arbejdskraft, skriver Børnegården.

September måned blev sat af til byggeprojektet, weekender er blevet brugt i arbejdsfællesskabet og nu står insekthotellet færdigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efterfølgende har alle børn og voksne i Børnegården Nejs, været på ture rundt i nærmiljøet får at samle materialer, som skal puttes i insekthotellet, så mange forskellige insekter får lyst til at flytte ind.

Vi er ikke i tvivl om, at der er mange som vil drage stor fordel af vores projekt.

Først og fremmest vil vores egne børn i alderen 10 måneder – seks år være tættest på vores nye læringsrum.

Derudover har vi et samarbejde med Broager Skole, SFO Mariegård og vores øvrige nabo institutioner, som kan være en del af læringsrummet ved at gå forbi Børnegården Nejs og følge årets gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der går utrolig mange borgere forbi Børnegården Nejs hver eneste dag, de vil også have mulighed for at følge Naturhotellet-

Vi har fremtidssikret vores innovative Naturhotel ved at tage en beslutning om, at det er det vi gerne vil fremadrettet. Uanset hvilke forældre der sidder i forældrerådet, uanset hvilke forældre, der er forældre i Børnegården Nejs, og uanset hvilke medarbejdere der er ansat i Børnegården Nejs.

På fredag indvier vi insekthotellet.

7. maj 2024 112, Sønderborg

Hundeslagsmål i Ulkebøl

7. maj 2024 112

Mandag er der en labrador på Agtoftvej i Ulkebøl, som bliver bidt af en blandingshund. Blandt andet fik den en flænge ved halsen. “Vi har sigtet ejeren af blandingshunden efter hundeloven”, siger Martin Hess Pedersen fra politiet i Sønderborg.  

Læs mere...