Kom og hør om det nyttige ved det unyttige

4. oktober 2022 Gråsten Skrevet af: Redaktion

Gråsten Landbrugsskole og elevforeningen indbyder til en forrygende række af højskoleaftener.

”Vi er glade for igen i år at kunne invitere til en række spændende højskoleaftener på Gråsten Landbrugsskole ”, siger viceforstander Henriette Ebbesen i en pressemeddelelse.

”Vi har lagt et meget ambitiøst program, der veksler mellem aftener med fællessang og aftener med foredragsarrangementer. Alle vores oplægsholdere har noget på hjerte, og vi glæder os til at byde alle velkommen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Første foredragsholder er Erik Lindsø, som kommer på Gråsten Landbrugsskole torsdag den 13. oktober kl. 19.00 og fortæller muntre historier om livets poesi, og hans historier krydres med sange, der synges undervejs.

Titlen på aftenens arrangement er: Nytten ved det unyttige – om livet poetisk oplyst.

Vi har i talesproget vendingen, at ’der skal noget andet til’ – noget, der stikker dybere ned og når længere ud, end vi selv magter ved hjælp af hverdagslivets redskaber og tidsåndens forhåndenværende indsigter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Poesi og sange rummer dette ’noget andet’, der skal til. Fordi de er skrevet på hjertesproget.

Hvad er timelønnen? Det et nytteløst spørgsmål at stille, når du pusler med blomsterne i haven. Det er på overfladen unyttigt. Det er det også at synge sammen, læse digte, høre musik eller nyde udsigten over markerne. Men vi kan ikke klare os uden.

Erik Lindsø er en af landets mest efterspurgte foredragsholdere – kendt for med humorens bid at sætte tilværelsen under lup. Der er mulighed for at købe billet på danskelandbrugsskoler.nemtilmeld.dk eller ring på 74651024.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anden højskoleaften er onsdag den 16. november kl. 19.00, hvor Jesper Vollmer kommer og fortæller om sine 10 år som køkkenchef i kongehuset.

3. maj 2024 112, Sønderborg

Seks mand slog og sparkede 15-årig dreng

3. maj 2024 112

Torsdag aften klokken 20 blev en 15-årig dreng smidt til jorden af seks personer, som derefter sparkede ham i hovedet og i maven. “Episoden fandt sted tæt på EUC Syds parkeringsplads på Ørstedsgade i Sønderborg”, siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi. “Ifølge offeret, så skyldes episoden, at de seks, der sparkede, mente, at […]

Læs mere...