Videnskabsklubben begynder 24. oktober og melder alt optaget

Videnskabsklubben. Foto: Lars Svankjær

Videnskabsklubben. Foto: Lars Svankjær

11. oktober 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

Videnskabsklubben rykker ind på Sønderborg Statsskole, hvor der startes hold mandag 24. oktober fra kl. 15.30-17.00, og de mødes derefter alle mandage frem til uge 49. Alle pladserne er allerede optaget.

“Det er selvfølgelig dejligt, der er stor interesse for det, som vi laver, selvom det er trist, vi ikke kan tage alle de børn med, som gerne vil”, siger Charlotte Price Hoffmann fra Videnskabsklubben til SønderborgNYT.

Hun fortæller, at der er to hold på Statsskolen og der er børn på venteliste.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi bruger rigtig meget tid på at søge fonde om penge, så der kan åbnes flere hold og bliver plads til flere børn”, siger hun.

I Videnskabsklubben skal man ikke kunne eller være noget særligt for at være med. Det er et tilbud for alle nysgerrige børn, der har lyst til at prøve kræfter med en sjov og anderledes fritidsaktivitet. Videnskabsklubben skaber positive og inkluderende fællesskaber for børn og unge, hvor de får mulighed for at udvikle deres selvopfattelse, identitet og sociale kompetencer – uden konkurrence eller karakterer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den psykiske mistrivsel blandt børn og unge er steget over en årrække, og ifølge blandt andre Børns Vilkår og BUPL, er svaret blandt andet at sørge for, at børnene indgår i positive fællesskaber. For selvom det er det enkelte barn eller den unge, der oplever at have ondt i livet, findes en stor del af løsningen i fællesskaberne.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...