Kom til madspilds-arrangement ved Støvlen

12. oktober 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I anledning af den Nationale Madspildsdag er der et madspildsevent ved Støvlen på Kær Vestermark i morgen, torsdag, kl.15-18.

Tag din familie og venner under armen og kom og bliv klogere på madspild og hvordan dine madvarer kan holde længere, skriver arrangørerne.

Her kan du opleve stjerneløb med madspildstema, bage pandekager af lokale æg og mælk og lave æblemos af naturens æbler.

Ingen tilmelding – du kan bare møde op.