Sønderjysk Almanak 2023 er snart i boghandlen

6. november 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hvad gør en stakkels sønderjyde i København, når længslen efter at høre æ sproch bliver for stor? Hun eller han melder sig hos Æ Synnejysk Ambassade og møder ligesindede til eksempelvis grønlangkålsspisning eller andre arrangementer. Også sangeren Rikke Thomsen har følt længslen efter Blans og det kom der en række sange ud af, men i Sønderjysk Almanak 2023 skriver hun om, hvorfor sønderjysk er og bliver hendes hjertesprog.

De to sprogforskere Elin Fredsted og Malene Monka skriver om, hvad der kendetegner sønderjysk, og om hvordan sønderjysk bruges af unge mennesker i dag. Vinderen af artikelkonkurrencen for efterskoleelever skriver om sit forhold til Sønderjysk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Måske lidt overraskende trives sønderjysk i dag især hos det tyske mindretal – det giver Siegfried Matlok et bud på i sin artikel ”Sikke naue deutsch-dansk”.

Lokalt gør Æ Synnejysk Forening et stort arbejde for at udbrede sønderjysk. Endelig er der jo også det rent sønderjyske indslag: prologen, hvor Inger Rahbek Andersen funderer over, hvordan det går med: Aggewas, bathoje, duels, dørns og dauwe, som er nogle af de sønderjyske ord vores forældre og bedsteforældre brugte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange læsere vil sikkert glæde sig over, at ‘For 50 år siden’ er tilbage i sin vante form med vores krønikeskriver Lis Mikkelsen. I alt 21 artikler beretter om Sønderjylland og Sydslesvigs gennem historiske og kulturelle emner.

Hvis du lige skal se, hvilken dag det er i dag, er det nemmest at kigge på kalenderen på telefonen, men hvis du vil vide, hvad dagen i dag hedder, månens stilling, solens op og nedgang eller højvandet ved vestkysten, så skal du have fat i almanakken.

Sønderjysk Almanak 2023 udkommer onsdag den 9. november og kan herefter købes i boghandelen eller bestilles på Sønderjysk Skoleforenings hjemmeside. Overskuddet går til legater til efterskoleelever.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...