Nu åbnes den bæredygtige permahave i Center for Verdensmål for alle

Permahaven. Pressefoto
Permahaven. Pressefoto
7. november 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

En tilgroet landbohave ved Løkkegård på Kær Vestermark er over det sidste års tid blevet forvandlet, så den nu er på vej til at blive en bæredygtig have, en såkaldt permahave. Haven er en blanding af gamle og nyplantede æbletræer fra Als og Sundeved samt nye planter og nyanlagte bede og stier. Den ene indgang til haven kommer til at foregå via en tunnel af hasseltræer, som skal vokse til og senere flettes sammen i 2,5-3 meters højde. Den anden indgang er via Løkkegaards P-plads, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Haven ved Løkkegård er indgangen til Center for Verdensmål på Kær Vestermark. Løkkegård vil med tiden blive den centrale del af formidlingen om verdensmålene. Derudover ligger der gården Frydendal, hvor Naturvejlederne Sønderborg har deres base og længst ude mod kysten ligger Det Marine Center, et område til formidling af livet i havet.

Det er frivillige i foreningen Permakultur Syd, som passer haven og står for arrangementer, events, undervisning og rundvisninger i haven. Haven drives efter principperne i en permahave, som er en bæredygtig jordbrugsmetode, der binder CO2 og fremmer biodiversitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Midt i haven er der et åbent rum med borde og bænke omkranset af hegn, som bruges til kurser og workshops om principperne i permakultur.

”Haven er åben for alle året rundt, og man er velkommen til for eksempel at plukke et enkelt æble for at smage. Vores formål er at udbrede viden om permahaver og give folk inspiration til deres egne haver. Det er en have med flerårige afgrøder, hvor alt jorden udnyttes. Det giver mere biodiversitet og mindre havearbejde”, siger Rima Gaisyte, der er formand for Permakultur Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er tanken, at der skal holdes halvårlige arrangementer på stedet, mens haven udvikler sig fra det nuværende lidt nøgne look til en frodig grøn plet, hvor man kan få pulsen ned og samtidig få viden om spiselige planter. Et tidligere hønsehus er blevet renoveret, og her kan man via plancher få information om haven.

 

 

21. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Skal Sønderborghus tages af salgslisten?

21. maj 2024 Kultur

I sommeren 2022 besluttede Byrådet at sætte en række kommunale bygninger til salg, så der kunne spares penge, men nu opfordrer forvaltningen til, at Byrådet tager to bygninger af salgslisten. Det drejer sig om Sønderborghus og også Riecks Arkæologiske Stensamling i Svenstrup. Forvaltningen har talt med bestyrelsen i Sønderborghus, der ikke ønsker at overtage bygningerne […]

Læs mere...