Forskere høstede BHJ-priser

Prismodtagerne. Pressefoto

Prismodtagerne. Pressefoto

8. november 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

En af Sønderjyllands store humanitære og kulturelle fonde, BHJ Fonden, uddelte forleden to forskningspriser ved BHJ Award i Alsion i Sønderborg.

“Vi er dybt taknemmelige over, at BHJ Fonden støtter stærkt op omkring SDU. Fonden spiller en vigtig rolle i for Sønderborg og ikke mindst forskerne på SDU’s campus i byen”.

Sådan lød det fra leder for Mads Clausen Instituttet, professor Horst-Günter Rubahn, da han i forbindelse med BHJ Award uddelte to priser.

BHJ Fonden, som har fokus på at støtte initiativer, der kan styrke udviklingen fortrinsvis i Sønderjylland, har igennem flere end 10 år støttet op omkring SDU med forskellige priser til studerende, forskere og undervisere, som har udmærket sig på Campus Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Prisen ’BHJ Young Researcher Award’ gik til Klarissa Lueg fra Institut for Design og Kommunikation ved SDU. Hun modtog 50.000 kroner for at have publiceret ekstraordinære forskningsresultater indenfor de seneste tre år, samt for at have leveret forskning til gavn for Sønderborg og virksomheder i og omkring byen.

’BHJ Innovation Award’ gik til kvartetten Jacek Fiutowski, MCI, Arkadiusz Goszczak, MCI, Lars Duggen, CIM og Andrei-Alexandru Popa, CIM, som – i et samarbejde på tværs af institutter fagekspertiser – blandt andet har formået at udvikle en sensor, som langt hurtigere end nuværende metoder kan screene hospitaler for multiresistente bakterier. Det sparer hospitalerne både tid og penge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved ceremonien blev der endvidere uddelt en pris til Ali Asadi og Beatrice Bernasconi, som løb med sejren i ’2022 Behavior Change Challenge’, hvor de via nudging og generel oplysning havde formået at få flere til at slukke skærme på campus efter endt undervisning.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...