Fra 21. november ligger Borgerservice i Borgen

De nye lokaler for Borgerservice. Foto: Sønderborg Kommune

De nye lokaler for Borgerservice. Foto: Sønderborg Kommune

9. november 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

Snart skal Sønderborgs borgere kun gå få skridt fra Borgerservice til Jobcentret. Fra 21. november flytter Borgerservice Sønderborg til Borgens lokaler på 2. sal, hvor Jobcentret i forvejen har til huse. I slutningen af året åbner også Styrelsen for International Rekruttering og Integration, skriver Sønderborg Kommune.

“Ved at samle de afdelinger, som har flest fysiske henvendelser, vil det være lettere for vores borgere at få den hjælp, som de har behov for. En kommune har mange lag, og det er ikke altid lige nemt at finde ud af, hvem man skal have fat i, så derfor vil der nu være et styrket samarbejde mellem Jobcenter og Borgerservice, når de deler adresse”, siger formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Jan Prokopek Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med flytningen sammenlægges også de to omstillinger, som tidligere var opdelt i Borgerservice og Jobcenter.

“Ved at flytte Borgerservice til Borgen kan vi bedre indrette efter mange borgerhenvendelser, da pladsen var ved at være trang i Sønderborg Rådhus. Vi får nu bedre faciliteter for borgere og medarbejdere. Jeg ser frem til en mere gnidningsfri sagsbehandling, hvor borgere har nemmere ved at navigere mellem forskellige afdelinger i kommunen”, siger næstformand Kristian Bonefeld i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med flytningen holder Borgerservice Sønderborg lukket fra den 16.-18. november. Torsdag den 17. november er der sædvanligt åbent hos Borgerservice Nordborg og Gråsten.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...