Gospelkor synger i kirkerne i Lysabild og i Ulkebøl

Ulkebøl Kirke. Foto: Ole Kæhler

Ulkebøl Kirke. Foto: Ole Kæhler

14. november 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Julen er altid en helt særlig tid for Gospelfællesskabet Sønderborg, hvor alle korene øver sig og forbereder sig for at blive klar til at sprede juleglæde og julestemning. Det har de faktisk gjort allerede fra ugen inden efterårsferien, skriver gospelfællesskabet.

Og der er mange måder at møde Gospelfællesskabet Sønderborg på, som dette år fejrer deres 10 års jubilæum. ”Vores Sønderborg” har igen inviteret korene til at sprede juleglæde til juletræstændingen og i gågaden i løbet af december, her kan du møde dem helt gratis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover det skal nogle af korene synge på plejehjem og til andre private arrangementer – og så er der de helt særlige julekoncerter i Lysabild Kirke med Hearts of Gospel og Gospel4Teens den 5. december kl. 19.30 – og i Ulkebøl Kirke med New Hope Gospel Choir og Gospel4Kids den 26. november kl. 15.30 og kl. 19.00.

Korene har allerede solgt 350 billetter til julekoncerterne i kirkerne og er taknemmelige for den store opbakning. Hvis du gerne vil sikre dig en billet til en af koncerterne, så find Gospelfællesskabet Sønderborg på Billetto.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...