Flot indsats af vores beredskab, siger borgmesteren

Brandbil ved Kløver-Hallen. Bachs foto

Brandbil ved Kløver-Hallen. Bachs foto

16. november 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Brand og Redning og en masse frivillige brandmænd har været en del af det beredskab, som blev brugt tirsdag aften og onsdag i forbindelse med sprængningen af bomberne på en mark ved Arnkilsmaj.

“Tirsdag aften hjalp til med evakueringen og også i de idrætshaller, hvor en del af evakuerede blev indkvarteret og den opgave blev løst på bedste vis”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Det er ikke alle borgere, indenfor evakueringsområdet, der bare lige kunne springe på cyklen eller sætte sig i bilen og køre væk.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er en del ældre mennesker, som ikke selv kunne køre fra deres hjem og så er der bostederne Løvkær og Kærbo, hvor beboerne blev kørt væk onsdag morgen”, siger borgmesteren, som er glad for, at der blev taget hensyn til, at beboerne de to steder er sårbare.

Borgmesteren brugte en del af sin dag i den såkaldte kommandocentral, hvor han kunne følge med i alt det, der skete i forbindelse med sprængningen af bomberne.

“Det er noget af et maskineri, der såt klar, hvis det værst tænkelige skulle ske – men heldigvis gik alting godt. Og jeg synes, at vores politi og beredskab fortjener stor ros for deres indsats”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Imens en del af beredskabet havde travlt med opgaver i forbindelse med bomberne, så var der andre, der rykke til Kløver-Hallen, fordi der var kommet en såkaldt automatisk alarm og flere af de frivillige brandværn kørte på opgave i Havnbjerg.

“Det viser, vi har et beredskab, som fungerer”, siger borgmesteren.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...