Sønderborg Harmonikaklub og Munks Duo, Als i skøn forening – det er, hvad der kan opleves i Sønderborgs Musikhus på Skovvej, søndag den 4. december. kl.14:30-17.
“Her ved vores 12. adventskoncert har klubben inviteret Munks Duo fra Høruphav – klaver og violin – som vores gæstespillere”, skriver Sønderborg Harmonikaklubs leder, Alfred Renner i en pressemeddelelse.
Programmet ved adventskoncerten vil i år blive præget af julens melodier og af mange ’syng-med-numre’ og der vil være tekster i et programhæfte.
I pausen serveres der kaffe.
Sønderborg Harmonikaklub er nu i sit 38. leveår og har nu i de seneste mange år haft hjemsted i byens Musikhus på Skovvej, der byder klubben meget fine rammer. Øvetider er tirsdage kl. 10 – 12, og alle er velkommen til at komme og lytte på.
Sønderborg Harmonikaklub optager gerne nye medlemmer, der spiller eller bare interesserer sig for harmonikamusik.
Klubben tæller i dag 32 harmonikaspillere.
”Vi håber, at mange igen vil finde vej til vores adventskoncert”, siger klubbens mangeårige leder, Alfred Renner.
Entré 80 kroner – billetter købes ved indgangen eller bestilles på: Telefon 6175 8623 eller mail: [email protected]
Se også Sønderborg Harmonikaklubs hjemmeside.