Garn uden Grænser inviterer til en aften med strikkede sokker

Pressefoto

Pressefoto

17. november 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Strikkede sokker skal være varme, pæne, holdbare og måske sjove, skriver strikkeforeningen Garn uden Grænser.

Joan Øxenholt fra Broager har strikket masser af strømper og hun fortæller om sine strikkefiduser ved et arrangement i Sønderborghus den 29. november kl. 19.00 – 21.00, som Garn uden Grænser og Gavstrik Sønderjylland er fælles om.

Alle opfordres til at medbringe strømpepinde i størrelse 2,5 og strømpegarn – gerne i forskellige farver.

Der vil være mulighed for at købe strømpegarn ved arrangementet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når man strikker strømper, er det næsten umuligt at undgå smårester – Joan Øxenholt giver ideer til kreativ anvendelse af dem.

Hvis man ikke vil strikke strømper, tager man bare noget andet strikketøj med.

Garn uden Grænser er vært ved en kop kaffe eller te.

Arrangementet er gratis for medlemmer, mens ikke medlemmer skal betale 60 kr. for at deltage – Mobilpay ved indgangen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...