Biogasanlægget i Kværs er i drift

Biogasanlægget i Kværs. Pressefoto

Biogasanlægget i Kværs. Pressefoto

17. november 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Nature Energy har sat sit anlæg i Kværs – nummer 13 i Danmark – i drift.

“Det er en milepæl for os, men først og fremmest er det et vigtigt skridt for den grønne omstilling, at vi får fortrængt de fossile energikilder og erstattet dem med grøn, danskproduceret biogas”, siger driftsleder på anlægget i Kværs, Gudmund Vejbæk Jepsen, i en pressemeddelelse.

De kommende måneder fyldes alle tankene med organisk affald og anlægget forventes at levere fuld produktion i slutningen af januar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det grønne gasnet

Biogas ventes at udgøre 40 procent af gassen i gasnettet i Danmark i år og den politiske ambition er, at nå 100 procent biogas i 2030.

Biogas laves blandt andet af gylle, dybstrøelse, madaffald fra de grønne poser under vasken og andre organiske affaldsprodukter.

– Et biogasanlæg er simpelt sagt en meget stor kompostbunke, som vi har kapslet inde i en tank uden ilt, så vi får en sump og så har vi har sat en emhætte hen over og suger det metan og andre gasser, der naturligt afdampes når affaldet rådner. Det er samme proces, som er sket gennem millioner af år og som er endt som naturgas, vi henter fra undergrunden, men her gør vi det bare nu og ved jordoverfladen og bruger de affaldsprodukter, vi har til rådighed”, siger Gudmund Jepsen Vejbæk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når affaldet har afgivet metanen, køres det tilbage til landbruget, hvor det bruges som gødning.

“På den måde er biogas en vedvarende ressource, der er lige så naturlig og vedvarende som sol og vind”.

Nature Energy er verdens førende producent af biogas og biogasanlæg og har foruden de nu 13 anlæg i Danmark, flere anlæg på vej i USA, Canada og flere steder i Europa.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...