Der handles lystigt i byens butikker

23. november 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Både på Perlegade og på Jernbanegade er der pænt med handlende, som går på opdagelse i butikkerne og ifølge formanden, Rikke Torre fra handelsstandsforeningen, Vores Sønderborg, så er det danske gæster, som kommer ind i butikkerne.

“Det er danskere, som har lejet sommerhuse eller værelser på Dyvig Badehotel og på Hotel Alsik”, siger Rikke Torré til SønderborgNYT.

Hun fortæller videre, at Tour de France stadig har en effekt.

“Danskerne har opdaget, at i en lille by som Sønderborg, kan der ske store ting. Vi viser, at vi kan noget – og det ses bestemt også i tv-serien Koch’en på Toppen, der handler om Hotel Alsik og om Sønderborg-området. Folk kommer hertil for at opleve Sønderborg”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tyske kunder i Borgen

Centerchef Flemming Enghave fra Borgen Shopping fortæller, at han ikke ser en masse danske gæster, men derimod ser han en del tyskere i byen og i Borgen.

“Ikke overvældende mange, men i samme antal som vi havde, før Coronaen kom. Tyskerne bruger Sønderborg igen og jeg mener, at handlen er på vej tilbage i sit almindelige leje”.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...