Malene Maj Sørensen har altid haft stor interesse i skønhedsbranchen og den 1. december er hun klar til at tage imod kunder i det nyindrettede MbyS Skin-lokale på Skovglimt i Sønderborg.
”Det lå måske lidt i kortene, at jeg en dag skulle gå denne vej, og der er god synergi med MbyS Coiffure i Borgen. Jeg har taget uddannelsen som lægeeksamineret kosmetolog i Vejle og suppleret den med ekstra kurser for at kunne udleve min drøm og slå dørene op til MbyS Skin”, siger Malene Maj Sørensen til SønderborgNYT.
”Jeg har støvsuget markedet i skønhedsbranchen, og er kommet frem til nogle rigtig gode, virkeligt luksuriøse produkter, som jeg kan stå inde for. Og til ansigtsbehandlinger har jeg blandt andet IS Clinical og jeg har Fire and Ice, som er den hollywoodstjernerne bruger, når de skal på podiet”, siger hun.
På hjemmesiden, MbyS-Skin.dk, kan du læse meget mere om de mange behandlinger og produkter, som Malene Maj Sørensen tilbyder og det er også der du kan booke din tid.
Malene Maj Sørensen fortæller, at udover ansigtsbehandlinger så laves der også Lash Lift, som er et permanent buk af egne naturvipper.



















