Symfoniorkestrets musikchef fortæller om Bachs berømte Juleoratorium

Pressefoto

Pressefoto

27. november 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lyt med, når Sønderjyllands Symfoniorkesters musikchef Nikolaj Andersen på biblioteket i MultiKulturhuset onsdag klokken 17 fortæller om det berømte Juleoratorium af Bach, der lige siden midten af 1900-tallet har været et af de mest opførte og elskede musikværker.

For mange er det en fast tradition at høre værket i juletiden, skriver biblioteket

Værkets tekst og melodi er komponeret specifikt til højtiden og skaber på den baggrund en direkte og stærk kontakt til publikums forventning. Til jul serveres de tre første kantater i en musikalsk tekstfortolkning. Det gør, at man kan vende tilbage til værket år efter år, men hver gang opleve det på ny.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du finder en billet på bibliotekets hjemmeside.

Koncerten spilles midt i december

Det er torsdag den 15. december, Sønderjyllands Symfoniorkester spiller de tre første kantater af Juleoratoriet, de kantater, som fortæller historien om Jesu fødsel.

Fortællingen begynder altså med evangeliet, som vi kender fra juleaften, hvor Josef og den gravide Maria drager til Betlehem, og hvor hun om natten føder sit barn og kalder ham Jesus.

Bach skrev sit Juleoratorium som en del af en storslået plan om at lave musik til alle teksterne i kirkeåret, ikke bare i et enkelt kirkeår, men igennem en årrække. Han skrev i alt mere end 300 kantater, hvoraf 209 eksisterer i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du finder en koncertbillet på symfoniorkestrets hjemmeside.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...