Sommerhuse hitter – stor fremgang i udlejningen

28. november 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyske feriehuse storhitter – så meget, at en fremgang på 25-30 procent på både Rømø og Tønder på vestkysten og Als på østkysten bidrager kraftigt til at hele den danske feriehusbranche i 2022 får den bedste sæson nogensinde.

Betydeligt bedre end i 2021 – som også har branchens bedste hidtil.

”Feriehusene er det vigtigste overnatningsprodukt i Sønderjylland og når det går godt for branchen er det godt for hele turismen i området, fordi flere gæster i sommerhusene også betyder øget omsætning ved vores attraktioner, restauranter og i detailhandlen”, siger direktør for Destination Sønderjylland Karsten Justesen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sol og Strands bureauer på østkysten – fra grænsen og op til Kolding – kan gøre status over en fremgang på 24 procent i forhold til 2021.

”Det er gået fantastisk godt i 2022. Vi havde en lille nedgang i udlejningen de første uger af sommeren sammenlignet med rekordsæsonen i 2021. Men det har vi jo hentet for længst. Vi har haft så travlt, at du ikke drømmer om det. Og det er vi både glade og stolte over”, siger bureauchef Henrik Høi, Sol og Strand i Sønderborg.

11. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Over 100 tilskuere nød Cappella Claras koncert

11. maj 2024 Kultur

Lørdag aften sad der pænt over 100 mennesker i Sct. Marie Kirke, hvor koret, Cappella Clara, som ledes af Anne Agerskov, sag deres koncert: Lyset springer pludselig ud. Koret besår af virkeligt dygtige korsangere: Madara Jakobsen, Julie Schjelde, Ida Hymøller, Anne Agerskov, Lykke Appelon, Stine Elisabeth Jung Møller, Stine Möglich Mathiasen, Julie Hansen, Karen Schink, […]

Læs mere...