Siloerne på Augustenborg Havn skal fjernes

Disponeringsplan: Arkitekterne Blaavand & Hansson

Disponeringsplan: Arkitekterne Blaavand & Hansson

6. december 2022 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

I Augustenborg skal havneområdet udvikles og der er gennem længere tid snakket om, hvorvidt siloerne på havnen skal bevares eller om de skal væk. I projektforslaget, som netop er præsenteret for Hertugbyens Udviklingsforum, står det klart, at siloerne skal fjernes.

Hertugbyens Udviklingsforum har været til møde med sin Havnegruppe og Sønderborg Kommune, Arkitekterne Blaavand & Hansson, Augustenborg Brolaug, Augustenborg Bådelaug, Augustenborg Sejlklub og Hertugbyens Bevaringsforening.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det næste, der skal ske, det er at sejlerne holder et møde i december, så de er forberedt til et møde med kommunen i januar. Sådan som projektforslaget ser ud lige nu, så er det jo sejlerne, som bliver klemt”, siger Peter Thomsen til SønderborgNyt. Han er med i Hertugbyens Udviklingsforum og han tilføjer, at det færdige projekt nok ikke bliver helt som forslaget fra arkitekterne.

Udviklingsforums Havnegruppe har arbejdet på havneprojektet og glæder sig over, at der er udsigt til en eller flere investorer, som ønsker at udvikle vores havn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dispositionsplanen for havnen indeholder dermed ikke alene boliger, men også mulighed for café og rekreative områder. Det har igennem hele forløbet været Udviklingsforums Havnegruppes primære fokus, at Augustenborg Havn skal åbnes op og være for de mange og ikke for de få.

Havnemiljøet skal ud over at indbyde til vandaktivitet også være byens fremtidige sted for f.eks. motion og refleksion.

Lillehavstien og slotsparken ønskes naturligt koblet sammenmed den fremtidige havn , så løbe- eller traveturen kan blive lang og indtryksrig.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...