Peter Norman fra Gråsten bliver direktør for Kultur- og Erhvervsforvaltningerne

Peter Norman. Foto; Sønderborg Kommune

Peter Norman. Foto; Sønderborg Kommune

8. december 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Peter Norman, der bor i Gråsten, er ansat som ny Kultur- og Erhvervsdirektør i Sønderborg Kommune og tiltræder den 1. februar 2023. Peter Norman får dermed ansvaret for afdelingerne Kultur, Idræt og Fritid samt Erhverv og Turisme. Han afløser Nicolai Dupont Heidemann, der er blevet direktør for Børn, Uddannelse og Sundhed.

Borgmester, Erik Lauritzen, siger om ansættelsen af Peter Norman:

“Jeg er rigtig glad for, at vi med Peter Norman har fundet en ny direktør med en stærk ledelsesprofil og erhvervsbaggrund. Samtidig har Peter Norman et meget stort kendskab til foreningslivet i kommunen – blandt andet som tidligere formand i Gråsten Forum. Han er et godt match til den forvaltning, han skal stå i spidsen for, hvorunder bosætning hører og opgaven med at styrke Sønderborg Kommunes profil, så vi kan få endnu flere til at flytte til Sønderborg Kommune”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også kommunaldirektør Tim Hansen er meget tilfreds med interessen for jobbet som direktør for Kultur og Erhverv.

“Jeg er meget glad for, at vi i et stærkt ansøgerfelt har valgt Peter Norman som ny direktør for Kultur og Erhverv. Han kommer med en lang række kompetencer, som jeg er sikker på, at vi kan få meget glæde af i forvaltningen og i direktionen. Jeg ser frem til et godt og positivt samarbejde”, siger han.

Hovedpersonen selv er naturligvis glad for ansættelsen:

“Jeg er meget stolt over at få stillingen som direktør for Kultur og Erhverv i Sønderborg Kommune. Jeg glæder mig til – sammen med medarbejderne – at udvikle og drive lokalt forankrede initiativer for derved sat styrke kultur, erhverv, turisme og bosætning i tæt samarbejde med eksterne partnere. Jeg ser frem til at sætte en ny strategisk retning i Kultur og Erhverv, som sikrer udvikling og tilpasning af kompetencer til fremtidige opgaver”, siger Peter Norman.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blå bog
Peter Norman kommer fra en stilling som Head of Employee Relations, Nordics i LEGO-koncernen.
Tidligere har han været HR-leder i ECCO- og Danfoss-koncernerne.
Peter Norman er uddannet cand. merc i strategi og ledelse fra Aarhus Universitet.
Peter Norman er 55 år og bor i Gråsten.
Som projektleder har Peter Norman været tovholder på processen og forfatter til Masterplan for Gråstenområdet 2025.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...