Ejendomsmægler: I 2023 kommer vi ikke til at juble over boligpriserne i Sønderborg

Merete Lund Brock fra home i Sønderborg

Merete Lund Brock fra home i Sønderborg

16. december 2022 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Boligpriserne har taget et dyk de seneste måneder. Det viser de løbende opgørelser fra Boligsiden.dk, hvor villaejerne oplevede et fald på 2,6 procent i november måned og på et år, er priserne faldet med 4,1 procent på landsplan. Men trods de nationale prisdyk på boligmarkedet, ser ejendomsmægler Merete Lund Brock fra home i Sønderborg, fortrøstningsfuldt på boligmarkedet i Sønderborg-området.

”Det ser stadigvæk okay ud, men vi kan selvfølgelig godt mærke, at markedet har ændret sig og vi er gået fra et ekstremt højt niveau til et mere normalt niveau”, siger Merete Lund Brock fra home i et tv-interview med SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Tidligere var der rigtig mange fremvisninger, mens der i dag er færre. Men i de gode tider var der også mange osere blandt dem, der så på hus og det har ændret sig. Dem der kigger på huse nu, er reelt på boligjagt”, siger Merete Lund Brock.

Boligpriserne styres typisk af den generelle samfundsudvikling, stigende inflation og stigende renter, er blandt årsagerne til faldet i boligpriserne, men også arbejdsløsheden og udbuddet af boliger til salg – og senest krigen  Ukraine – er med til at lægge en dæmper på boligmarkedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg tror ikke, 2023 bliver et jubelår, men jeg tror faktisk, det kommer til at gå fornuftigt med boligpriserne, og så er Sønderborg-områdets boligpriser ikke så hårdt ramt, som de er andre steder i landet”, siger Merete Lund Brock.

Du kan se hele tv-interviewet med Merete Lund Brock her på SønderborgNYT TV.

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...