Debat: Projekt med mindre tvang og mindre brug af medicin i psykiatrien

21. december 2022 Debat Skrevet af: Redaktion

Regionsrådsmedlem Sara Darling Jørgensen, SF, skriver:

Flere og flere patienter har efterlyst at kunne få behandling i psykiatrien uden så stor brug af medicin og tvang, hvilket vi i SF igennem en del år også har arbejdet for skulle blive til virkelig.

Derfor er jeg meget glad for, at vi i Region Syddanmark netop har vedtaget at starte ud med et projekt på psykiatrisk afdeling, hvor man skal arbejde med mindre brug af tvang og sætte gang i afprøvningen af medicinreducerende tilgange.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er så utroligt vigtigt, at vi får bragt tvangen ned i psykiatrien, så de borgere som fremover indlægges, oplever mere nærvær, flere samtaler, aktiviteter og færre tvangssituationer – og at patienterne ikke oplever, at eneste behandling er medicin.

Projektet kører i to år, hvor der blandt andet ansættes en psykolog, fysioterapeuter, socialrådgiver eller lignende, som også skal være brobyggere mellem døgnafsnittet og lokalpsykiatrien, så indsatsen og patientens motivation fastholdes ved udskrivelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I projektet vil man øge brugen af nogle mestringsstrategier med patienten, frem for medicinen. Nogle tilgange som allerede anvendes i en vis grad i psykiatrien i dag – hvilket vi ser frem til, både for patienterne, de pårørende og medarbejderne i psykiatrien.

Det bliver et spændende projekt at følge med i – og i SF håber vi, at det bliver en succes, så vi kan få projektet implementeret på alle de andre psykiatriske afdelinger i regionen.

30. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Restaurant Flammen siger tak for opbakningen

30. april 2024 Erhverv

Det går rigtigt godt for Restaurant Flammen på Perlegade i Sønderborg, som åbnede den 4. oktober sidste år. “Vores første halve år i Sønderborg har været helt forrygende og vi er superglade for den modtagelse, vi har fået af sønderborgerne – og jeg vil gerne sige tak for opbakningen”, siger Hans Harvest, som er daglig […]

Læs mere...