Politiet får flere biler til automatisk fartkontrol

Pressefoto
Pressefoto
29. december 2022 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Politiet får flere biler til automatisk fartkontrol på vejene og dermed bedre muligheder for at sætte ind over for bilister, der ikke overholder fartgrænserne.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Det er de såkaldte ATK-køretøjer, der er blevet flere af. Det omfatter politiets fotovogne og faste standere – også kendt som stærekasser.

Konkret har politiet fået 25 flere fotovogne og stærekasser. De er blevet fordelt over hele landet. Syd- og Sønderjyllands Politi får to.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ved, at for høj hastighed er en faktor i fire ud af ti dødsulykker”, siger vicepolitiinspektør Thomas Tarpgaard fra Midt- og Vestsjællands Politi, der er leder af færdselspolitiet.

”Hvis vi skal nå vores mål om færre dræbte i trafikken, så er det helt afgørende, at vi alle sammen tager toppen af farten”.

Med de nye vogne bliver politiets konkrete arbejde med fartkontrol styrket. For de nye ATK-vogne rummer en række forbedringer, der blandt andet betyder, at det bliver nemmere at fotografere de motorcyklister, der kører for stærkt.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Dels får vi bedre muligheder for at kunne fotografere de motorcyklister, der kører for stærkt. Samtidig har kameraet en højere opløsning, så vi får bedre billeder at arbejde med”, siger Thomas Tarpgaard og tilføjer:

”Og så er komforten for vores personale, der skal arbejde i bilerne, også blevet bedre”.

13. maj 2024 Sport, Sønderborg

Hold fra Sønderborg Bowlingklub spillede sig i 1. division

13. maj 2024 Sport

Sønderborg Bowlingklub har spillet oprykningsspil i Herning i går, søndag, og der deltog fire klubber fra Frederikshavn, Odense, Horsens og Sønderborg. De hold, der blev nummer et og to ville sikre sig en plads i 1. division næste sæson, skriver den lokale bowlingklub. Første kamp mellem Frederikshavn og Sønderborg endte 20-4 til Sønderborg. Bedste spiller […]

Læs mere...