Kampagnen Sluk for Danmark gav 30 millioner kroner til Røde Kors

2. januar 2023 REGIONALT Skrevet af: Redaktion

Sammen med Røde Kors satte energi- og telekoncernen Norlys på årets første dag fokus på at spare på strømmen med initiativet Sluk for Danmark. Den fælles indsats skulle resultere i en milliondonation til Røde Kors’ arbejde med at hjælpe de mennesker i Danmark, som er allerhårdest ramt i energikrisen.

”Vi har oplevet stor opbakning til Sluk for Danmark, og det er vi glade for. Formålet har været todelt, nemlig at hjælpe dem med allerstørst behov og samtidig skubbe på en varig adfærdsændring. Det konkrete resultat her og nu er en donation på 30 millioner til Røde Kors’ vigtige arbejde, men vi håber også, at vi har været med til at øge danskernes bevidsthed om at spare på strømmen”, siger direktør Niels Duedahl fra Norlys i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De 30 millioner kroner skal nu bruges til Røde Kors’ indsatser for de mest udsatte danskere. For de penge kan Røde Kors støtte familier, så deres børn kan invitere til fødselsdag og deltage i fritidsaktiviteter, som de ellers ikke har råd til. De kan også give flere voksne og børn en plads ved bordet til fællesspisning i lokale Røde Kors-fællesskaber og sikre støtte til ensomme unge og besøgsvenner til ældre.

”Donationen fra Norlys er den største enkeltdonation fra en virksomhed, vi nogensinde har modtaget til vores nationale arbejde. Det betyder, at vi kan støtte flere fællesskaber for dem, der er allerhårdest ramt af den nuværende krise. Det er vi meget taknemmelige for. Det er fællesskaber, som kan betyde alverden for den enkelte, og som derfor er så vigtige. Tusind tak for opbakningen”, siger Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Røde Kors.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...