Andelskassen giver tilskud til en ny hest

En rytter fra Broagerlands Rideklub tog imod pengene. Pressefoto

En rytter fra Broagerlands Rideklub tog imod pengene. Pressefoto

3. januar 2023 Broager Skrevet af: Redaktion

Rytterne i Broagerlands Rideklub har grund til at smile lidt ekstra i disse dage. De har nemlig modtaget en økonomisk håndsrækning fra Andelskassens lokallånspuljemidler på i alt 10.000 kroner. Pengene er et tilskud til en ny ridehest.

Kunderådgiver i Andelskassen i Sønderborg, Louise Krogh Nielsen var for nylig forbi Broagerlands Rideklub og overrække den gode nyhed. Og det glæder hende, at banken kan give nogle penge tilbage til lokalsamfundet og ikke mindst rytterne og deres trænere.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ønsker som bank, at pengene fra lokallånspuljen bliver brugt bedst muligt – til gavn for hele vores lokalområde. Pengene er et tilskud til at købe en ny ridehest, fordi flere af klubbens heste går på pension, og ved at støtte med 10.000 kroner til nogle lokale ryttere, deres trænere og klubben bag, bidrager til vi at give lokale borgere mulighed for at mødes i fællesskabet i rideklubben”, siger Louise Krogh Nielsen i en pressemeddelelse.

Lokallånspuljen er et initiativ, hvor Andelskassen lægger 1.000 kr. i en pulje, hver gang en kunde optager et lokallån til eksempelvis bolig eller bil. Én gang om året bliver pengene delt ud til gode formål i bankens lokalområder.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...