Korsang og bevægelse for seniorer

8. januar 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det Sønderjyske Sangcenter er i samarbejde med FOF klar med to gode forårs-sangtilbud til borgere 60+.

Seniorkoret mødes hver torsdag kl. 10-11.30 og synger enkle korsange under ledelse af Antonia Blaser.

”Eneste krav for at være med er sangglæde – man behøver ikke have sunget i kor før, og det er ikke svært”, siger kunstnerisk leder Mette Rasmussen i en pressemeddelelse. Desuden tilbydes forløb i SANS, mandage kl. 10-11 – en blanding af sang og dans, som styrker både det mentale og fysiske helbred gennem øvelser med fokus på vejrtrækning, balance, motorik og selvfølgelig – stemmen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”SANS er en blanding af sang og motion, og deltagerne på efterårsholdet har udtrykt, at både humør og velvære er i top, når de har været til SANS”, fortæller underviser Ida Hymøller.

Begge tilbud starter i uge 3 og foregår på Sønderborg Kaserne, 4. sal. Mere info og tilmelding findes på hjemmesiden for Det Sønderjyske Sangcenter og så er der altid kaffe på kanden og tid til hyggesnak i forbindelse med sangaktiviteterne.

18. maj 2024 Erhverv, Sydals

Padelcentret i Hørup lukker om få dage

18. maj 2024 Erhverv

Sønderborg kommune har valgt at lukke Hørup Padel, skriver Martin Prokopek Jensen fra Fysio Performance 360° på Facebook. Fysio Performance 360° holdt indvielsesreception i det splinternye SeaDane Padel Center ved siden af klinikken på Kallehave i Hørup den 25. juni sidste år. Som nogen af jer måske ved har vi i de seneste tre år […]

Læs mere...