Sand jazzcrooner besøger Sønderborg Jazzclub

Ken Norris. Pressefoto

Ken Norris. Pressefoto

17. januar 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

En sand jazzcrooner besøger Sønderborg en kold eftermiddag søndag den 22. januar kl. 15:00, hvor Sønderborg Jazzclub byder indenfor til koncert med den amerikanske sanger Ken Norris.

Han har begge ben solidt plantet i den amerikanske jazztradition med tydelig påvirkning fra Nat King Cole og Kurt Elling. Med en varm og personlig udstråling disker Norris let og elegant op med sange fra den klassiske jazz’ storhedstid, men også et par medrivende bossa novaer og sambaer har sneget sig ind i repertoiret, skriver Sønderborg Jazzclub.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ken Norris er bosat i Hamborg, og ved siden af et professorat på byens musikkonservatorium er han en eftertragtet jazzsanger og har samarbejdet med velrenommerede big bands i både Hamborg, Berlin og Paris.

I de senere år har Ken Norris desuden optrådt på en lang række festivaler og scener verden over. Nu har et hold af tidens fremmeste danske jazzmusikere inviteret den feterede sanger til Danmark – så forkæl dig selv med lækker og vaskeægte crooner jazz.

Med sig har han svenske Magnus Hjorth på klaver. Jakob Lind Lauritsen på bas og endelig en kendt gæst i Sønderborg Jazzclub Janus Templeton på trommer.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...