Snoren til Borgerklinikken i Amaliehaven er klippet

30. januar 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag formiddag blev Borgerklinikken i plejecentret i Augustenborg, Amaliehaven, indviet og det var formanden for Social, Senior og Handicapudvalget, Stefan Lydal, der førte ‘guldsaksen’.

“Det er første gang, jeg klipper en snor og jeg har faktisk siddet i Byrådet i 10 år”, sagde Stefan Lydal og han fortalte videre, at der skal åbnes en række Borgerklinikker i kommunen, fordi det er en måde at spare penge på.

“Nu tager vi Borgerklinikken her i brug og det handler om at bruge de varme hænder bedst muligt. Vi skal tænke smartere og Borgerklinikker er en god løsning”, sagde han videre og fortalte derefter, at nu kan de ældre bestille en tid i klinikken. De skal ikke sidde hjemme og vente på hjemmesygeplejen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og når de alligevel er her, så kan de jo gå ind i cafeteriet og spise”, sagde han.

Målet er, at op mod halvdelen af de ældre, som i dag får besøg af hjemmesygeplejen, skal bruge Borgerklinikkerne.

“Borgerne skal mest muligt selv og det, mener vi, er sundt, fordi de ikke vil være afhængige af andre”, sagde chefen for hjemmesygeplejen og hjemmeplejen, Marianne Krarup. Hun fortæller videre, at Borgerklikkerne gør, at hjemmesygeplejen får mere tid sammen med borgere og mindre tid på landevejene.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og ku’ vi så lige få busserne til at køre hertil”, sagde hun.

Brugerne i plejecentrets daghjem og aktivitetscenter får legende let ved at bruge Borgerklinikken, som er under samme tag.

“Det er jo nemt, når klinikken er her i huset”, siger chefen for plejecentrene, Joan Slaikjer Hansen. Hun fortæller videre, at når ældre, som ikke har deres gang i huset til hverdag, skal i Borgerklinikken, så kan de jo spise i cafeteriet og de kan også besøge aktivitetscentret.

“Og det kan jo være, de vil være frivillige”, sagde hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...