Grønt lyst til nedrivning af Holmgade 6 i Nordborg

Nu slipper Nordborg Bio af med røglugten

Nu slipper Nordborg Bio af med røglugten

31. januar 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag eftermiddag har politikerne i Teknik, By og Bolig-udvalget sagt god for, at bygningen på Holmgade 6 i Nordborg rives ned – og dermed kan biografgængerne i Nordborg slippe for den røglugt, som kommer fra brandtomten på nabogrunden.

”Bygningen var engang et smukt, moderne hotel, men det er den ikke længere. Bygningen er over årtier ikke blevet vedligeholdt, derfor er der opstået råd, skimmelsvamp osv. Et halvt år før der opstod brand i bygningen, blev bygningen gennemgået for at vurdere hvad prisen vil være for at gøre bygningen brugbar igen og svaret var svimlende 30 millioner”, siger udvalgsmedlem Kristian Beuschau fra Socialdemokratiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Tilmed kan fællesmuren, som er sammen med biografen, sættes i stand og biografen endelig slipper for røglugten fra Holmgade 6”.

Venstre bakker også op om nedrivningstilladelsen.

“Det tidligere hotel var i fordums tid en flot bygning, men det er urealistisk at tro, at nogen kan få økonomi i en renovering. Vi vil hellere give plads for noget nyt, der pynter i bybilledet, fremfor at skulle risikere at den nuværende brandtomt bare står og forfalder endnu mere – og derfor har vi stemt for at give lov til nedrivning”, siger Tage Petersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvalgsformand Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti er også tilfreds med, at udvalget gav en nedrivningstilladelse.

”Ellers skulle vi nok ha’ gået og ventet på, at bygningen selv faldt sammen. Det fremgik tydeligt af papirerne, at det ville blive rigtigt dyrt at redde den og også, at facaden nok ville ryge, hvis der blev rørt ved noget af det der er bag den”, siger hun.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...